Rammedirektivet for avfall
Rammedirektivet stiller ingen konkrete krav til behandling av biologisk avfall. Det direktivet gjør er i praksis å oppfordre til tiltak for å fremme separat innsamling og riktig behandling av bioavfall. ”Separat innsamling” utelukker ikke sentralsortering (se artikkel på KS Bedrifts nettsider)
I selve teksten i rammedirektivet omtales bioavfall hovedsakelig to steder:
1) Punkt 35 under innledende betraktninger (vår uthevning):
Det er i overensstemmelse med affaldshierarkiet og målet om at reducere drivhusgasser, der udledes fra affaldsdeponering, vigtigt at fremme særskilt indsamling og korrekt behandling af bioaffald, så der kan fremstilles miljøforsvarlig kompost og andre bioaffaldsbaserede materialer. Europakommissionen vil efter en vurdering af håndteringen af bioaffald fremlægge forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis det er relevant.
Dette er en oppfordring, men det stilles ingen særskilte krav til hverken innsamling eller behandling. Europakommisjonen (initiativtager til alt EU-lovverk) vil vurdere om det er behov for ytterligere regulering av biologisk avfall. Ifølge våre kilder i Brussel har Europakommisjonen lagt planene om et eget bioavfallsdirektiv på is, blant annet fordi det møtte motstand fra mange medlemsland. Dette bekreftes i nevnte melding om fremtidige skritt innen bioavfallshåndtering. Følgelig kommer det ingen egen regulering om bioavfall med det første.
2) Rammedirektivets artikkel 22 omhandler bioavfall direkte (kommentarer i hakeparentes er våre):
Bioaffald
Medlemsstaterne træffer, når det er relevant, foranstaltninger i henhold til artikel 4 [den går på beskyttelse av helse og miljø (utslipp jord, luft, vann)] og 13 [den bekrefter avfallshierarkiet] for at fremme:
a) særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og bioforgasning af bioaffald
b) behandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau
c) anvendelse af miljøforsvarlige materialer, som er fremstillet af bioaffald.
Den enkelte medlemsstat skal altså treffe tiltak for bioavfall, dersom helse-/miljøhensyn, eller hensynet til en god etterlevelse av avfallshierarkiet, tilsier det. Det er verdt å merke seg at Europakommisjonen er inneforstått med at lokale/regionale forhold vil påvirke hvordan avfallshierarkiet bør etterleves i praksis (se artikkel på KS Bedrifts nettsider; dette bekreftes også i nevnte melding).
Dette åpner muligheten for at staten kan stille krav om innsamling/behandling av bioavfall. Men etter vårt syn er den norske sentraladministrasjonen inneforstått med betydningen av avfallsforbrenning med energiutnyttelse. Dessuten er det forståelse for at lokale forhold er utslagsgivende for klima-/miljømessige fordeler og ulemper ved at biologisk avfall utgjør en viss del av brennmassen ved det enkelte forbrenningsanlegg. Eksempelvis vedtok man nylig å fjerne forbrenningsavgiften (noe KS Bedrift jobbet aktivt for i samarbeide med Avfall Norge, Energi Norge og Fjernvarmeforeningen).
Siste del av rammedirektivets artikkel 22 lyder (vår utheving):
Europakommissionen foretager en vurdering af håndteringen af bioaffald med henblik på at forelægge et forslag, hvis det er relevant. Vurderingen skal indeholde en undersøgelse af muligheden for at sætte minimumskrav til håndtering af bioaffald og kvalitetskriterier for kompost og afgasset bioaffald med henblik på at sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
En slik vurdering har Europakommisjonen nå foretatt, med:
Melding om fremtidige skritt innen bioavfallshåndtering
Hovedslutningen i denne meldingen fra 18. mai i år er at siden EU alt har et godt og omfattende avfallsregelverk, bør fokus ligge på at medlemslandene (indirekte også Norge – gjennom EØS-avtalen) faktisk gjennomfører disse lovene og reglene. Det er følgelig ikke nødvendig med noe eget lovinitiativ fra EUs hold om bioavfall.
Men meldingen slår fast at dersom EU/EØS-land blir bedre på å håndtere og utnytte bioavfall, så kan man realisere store miljømessige og økonomiske gevinster ved å:
-få ned klimagassutslipp
-øke fornybarandelen innen både samferdsel (biodrivstoff) og kraftproduksjon (bioenergi)
-utnytte knappe ressurser (eks fosfor) effektivt gjennom produksjon av kvalitetskompost
-bedre jordsmonnet og kvaliteten på matjord
Det påpekes også at man ikke nødvendigvis kan forfølge alle disse målsetningene samtidig, da de kan gå på bekostning av hverandre. Likefullt slås det fast at man kan skape synergier mellom tiltak som skal fremme disse målsetningene.
Kvalitetskrav til kompost
Europakommisjonen vurderer å foreslå egne kvalitetskrav til kompost. Kompost som tilfredsstiller slike krav, vil falle utenfor avfallsdefinisjonen og følgelig kunne omsettes fritt – på linje med en vanlig vare. Dette vil isåfall trolig skje gjennom tilføyninger til rammedirektivet for avfall (såkalte End of Waste Criteria), der man også skal se på andre fraksjoner ut fra en lignende målsetning.
Deponidirektivet
Ellers slår Europakommisjonen fast at man vil ha fokus på hvordan deponidirektivet gjennomføres i de respektive medlemsland. Det er nemlig grunn til å tro at en rekke medlemsland har en del å gjøre når det gjelder nettopp dette direktivet.
Kilder:
EUs rammedirektiv for avfall finner du (på dansk) her
Melding om fremtidige skritt innen bioavfallshåndtering (på engelsk) her